Foredrag

Jeg har nedenstående 6 billedforedrag


OLK – Oskars lange Kanotur.

Solokano på grænseelven.

Alaska kanotur på The Noatak River i The Brooks Range i det nordlige Alaska.

Canada kanotur på The Nahanni River i The North West Territory i Canada.

Tornio voyageurs, en stor kano – en fri elv (billeder og film).

Across Scandinavia – By Canoe (billeder og film).

De to første foredrag ”Oskars lange kanotur og ”I solokano på grænseelvenkan I læse mere om og se et par fotos i artiklerne. Har I lyst til at høre mere, se flere billeder eller har I spørgsmål – så ring, og vi laver en aftale.

Olk – Oskars lange kanotur

En hjemmebygget kano og 2000 km padling med vores treårige dreng. Mange rystede på hovedet af os og vores ide, men det var en drøm, der startede, da Oskar var et halvt år gammel.

En rigtig lang kanotur hvor vi, sammen som familie ville forsøge at vise, hvilket enestående fartøj kanoen er, og at den kan bruges til en tur rundt om det sydlige Sverige, som ellers er forbeholdt kajakker.

Det var et forsøg på at kombinere en lang krævende kanotur, og 2½ – 3 måneder under åben himmel med familieliv og trivsel. Vi vidste godt, at vi ville blive udfordret både fysik og psykisk, og det blev til tider en prøvelse, for både Oskar, mor og far.


Redaktøren på det svenske tidsskrift Paddling skrev:

Imponerande paddlingar finns det gott om. Förra året sammanställde vi på tidningen Paddling de värsta paddlingsexpeditionerna i världen. Men ingen av dessa långpaddlingar genomfördes av en familj, av förstårliga skäl. För frågan är om så långa paddlingar går att göra med småbarn. Den danska familjen Nielsen har svaret, och här berättar dom om en paddling med kanadensare värd att kalla en ”familjexpedition”


Foredrag med billeder fra en af mine største og bedste friluftsoplevelser. 

I solokano på Grænseelven

Min soloudfordring, hvor jeg padler alene i en hjemmebygget kano på elven, der danner grænse mellem Sverige og Finland. Grænseelven (Könkäma-, Muonio- og Torneelv) er Sveriges nordligste og længste elv. Fra TreRiksRöset er der 540 km til havet. Elven starter 430 km nord for Polarcirklen og 473 meter over havniveau begynder rejsen. Jeg har padlet flere gange deroppe, men aldrig tidligere været på langtur helt alene.


Foredrag med billeder fra en kanotur på Nordkalotten, hvor jeg bliver udfordret både fysisk og psykisk. Når du er helt solo, skal du kunne hjælpe dig selv. Og det er kun dig selv, du kan bebrejde for fejlslagne beslutninger.

”The Brooks Range Voyage” i kano i det nordlige Alaska

Planlægning, forberedelse og gennemførelse af en kanotur/ekspedition i Alaska. ”The Brooks Range Voyage” er en kanotur i bjergkæden The Brooks Range i det nordlige Alaska. Sammen med tre svenske venner padlede jeg 750 km på The Noatak River. Efter kanoturen tog jeg til Katmai i det sydlige Alaska.


Her var i 1912 det største vulkanudbrud i det 20. århundrede, hvor en 52 km lang dal blev dækket af lava. Her er mange brune bjørne, der æder sig store og fede i kolossale mængder laks.


Foredrag med billeder fra noget af den sidste store vildmark – The last frontier. En spændende kanooplevelse, der for alvor satte gang i interessen for at kunne styre og kontrollere kanoen, for lettere at kunne opleve urørt vildmark og mindske de risici, der altid er med den slags udfordringer.

Canada – the land of the canoe. Kanotur på The Nahanni River

Sammen med tre venner; Claus og Søren fra DK, Johan fra Sverige og nogle canadiere padler vi The South Nahanni River. Den løber i The Mackenzie Mountains i Nordvest Territorierne.

Vi bliver fløjet ud med en Twin Otter (on wheels) til Mount Wilson. Floden begynder med 80 km fos, hvor vores kunnen virkelig bliver testet.

Undervejs tager vi en hård, men spændende vandretur ind til The Circue of the Unclimable, .

Vi oplever også det 90 meter høje Virginia Fall, og vandreture i Sunblood Mountain giver fantastiske oplevelser;

De fire canyons nedenfor faldet er spektakulære, herunder den 1100 m dybe First Canyon. Floden Nahanni og dens omgivelser er på Unescos liste over heritage sites.

Inden turens start padlede vi en mindre flod på grænsen mellem Ontario og Quebec. Efter turen besøgte vi kanofolk og kanobyggere.


Foredrag med billeder fra en spændende rejse til The Land of the Canoe. Mødet med en fantastisk natur, med bade i hot springs, vandreture og meget mere.

En tur med nye bekendtskaber til dygtige kanofolk fra Canada. Vi ønskede at få vores evner i padling sat i perspektiv. Det fik vi.

Tornio Voyageurs, en stor kano – en fri elv

Det er en dokumentarfilm om en dansk tømrer og realiseringen af hans drøm, om at bygge en 9 meter stor kano og padle ned ad Torneelven i Midnatssolens land – en af de sidste frie elve i Skandinavien. Samtidig er filmen et indlæg i debatten om vigtigheden af at bevare en ren og uberørt natur.


Inden filmen vises billeder om tilblivelsen af filmen, og de mange udfordringer før, under og efter turen, samt den efterfølgende anerkendelse da filmen blev vist i TV2 og vandt en pris på en filmfestival i Canada. Turen i den store kano, fra Abisko og hele vejen til Haparanda og havet, bød på mange udfordringer for både mandskab og udstyr.


Vi ser billeder plus filmen og snakker bagefter om det hele.

Across Scandinavia – By Canoe. 3 X 30 minutter

Dette er en dokumentarfilm i 3 afsnit om 6 venners oplevelser på en 600 km lang kanotur fra Narvik til den Botniske Bugt – gennem Nordeuropas sidste vildmark. Filmen beskriver deltagernes fysiske og psykiske udfordringer, og den er samtidig et forsvar for bevarelsen af en uberørt natur.


Foredrag med billeder fra en af mine mest krævende og spændende udfordringer – at krydse den Skandinaviske halvø i kano.


Eventuelt efterfulgt af sidste afsnit fra filmen og spørgsmål fra publikum.

Andre foredragsmuligheder

Som det fremgår af mit padle-cv, har der udover ovenstående været meget andet på programmet. Er der ønsker om et foredrag, som fx omhandler noget af nedenstående, skal I blot tage kontakt:

  • Padling med børn
  • Padling på Nordkalotten
  • Kajakture (New Zealand, Lofoten, Danmark, Skærgården, Saaramaa, Gotland)
  • Kanobygning
  • Inspiration til jeres ture

Det kan også være et foredrag med billeder fra en spændende tur, som afslutning på en kursusdag eller som optakt og inspiration til jeres kommende ture.

Der er mange muligheder.

Måske noget for jer?


Stik padlen i vandet

og tag kontakt


© copyright 2020 l Kanokram.dk