Håndværk

Som tømrer og snedker har jeg arbejdet med alt i træ. Udover forskellige husbyggerier og utallige andre opgaver, så er arbejdet på Dagmarcafeen, Farøbroen, Te Vega og Te Quest (2 amerikanske skoleskibe), nogle af de opgaver som især huskes.

Jeg har i samarbejde med Skovskolen og Naturstyrelsen produceret flere installationer/publikumsfaciliteter i skoven sammen med dygtige skovfolk.

Inden for træarbejde laver jeg kanoer, kajakker, padler og pagajer, men også trapper, legetøj, spande, badekar, udendørs og indendørs møbler og meget mere.

Jeg har også restaureret et par værdifulde antikke svenske kanoer. Harry Macfie kanoerne er 70 – 80 år gamle, og der er en forening, HMCC, som mødes og padler i de flotte gamle fartøjer.

Møbler

Jeg laver møbler, både de rustikke og dem, hvor der er brugt mere sandpapir. Måske har du/I et særligt møbel eller en installation på ønskelisten.

Friluftsudstyr

Kanoer, padler, pagajer, kanoovertræk (spray cover) og meget andet er også noget, jeg laver og reparerer.

Tømrer/snedker

I mine mange år som håndværker har jeg produceret næsten alt i træ. Har du et mindre projekt, en opgave, så lad os tale sammen om det.

Stik padlen i vandet

og tag kontakt


© copyright 2020 l Kanokram.dk